Sagen angik, om sagsøgeren med rette var nægtet registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbi­drag. Retten fandt, at der ikke efter det foreliggende grundlag var grundlag for at tilsidesætte Skattean­kestyrelsens afgørelse om nægtelse af registrering af virksomheden for moms, A-skat og arbejdsmarkeds­bidrag. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der godtgjorde, at betingelserne for registrering var opfyldt. Idet sagsøgerens indsigelser om formalitetsmangler ikke kunne føre til et andet resultat, blev Skatteministeriet frifundet.

Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 21 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom. De øvrige ejerandele var på overdragelsestidspunktet ejet af Spørgers to søskende.

Spørger havde erhvervet de 6 procent af ejerandelene i 2020 med succession i næringsstatus for ejendommen. De øvrige 15 procent havde Spørger erhvervet i 1998 uden for næring.

Næringsejendomsvirksomhed

Spørgers overdragelse af de 6 procent ejerandele udgjorde hele Spørgers næringsejendomsvirksomhed.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne overdrage de 6 procent ejerandele til sin bror med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende næringsejendommen.

Udlejningsvirksomhed

Fortjeneste ved afståelse af de 15 procent ejerandele var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, idet der ikke forelå næring. Da ejendommen samtidig var udlejet, kunne den kun overdrages med succession, såfremt der var tale om aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

De tre søskende havde truffet alle de centrale beslutninger i ejendomsvirksomheden, herunder

• at finde nye lejere, samt at forhandle og indgå lejekontrakter
• beslutninger i relation til ombygningsarbejder,
• beslutninger i relation til vedligeholdelse
• beslutninger vedrørende finansiering

Det var samtidigt oplyst, at ejendommens eksterne administrator ikke havde deltaget i disse beslutninger, men alene havde varetaget administrative opgaver. Administrationsselskabet havde dog udfærdiget enkelte lejekontrakter, men efter udførlig instruks fra ejerne. Administrationsselskabet havde endvidere indgået lejeaftaler vedrørende P-pladser, hvor der forelå standardkontrakter, men administrationsselskabet havde ikke truffet nogen selvstændige beslutninger i den forbindelse.

På den baggrund var det Skatterådets vurdering, at der var tale om aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Spørger havde sammen med sine to søskende ejet hele ejendommen siden 2020. Betingelsen for succession, om at ejendommen havde været ejet i mindst 1 år før overdragelsen, og i hele denne periode havde været aktivt udlejet, var dermed også opfyldt.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle ejerandel på 15 procent til sin bror, med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende udlejningsejendommen.

Sammenfattende bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 21 procent af Hd I/S til sin bror, med skattemæssig succession i fortjeneste vedrørende den nævnte ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C.

Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 25 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom.

Spørger havde erhvervet ejerandelen på 25 procent i 2020 med succession i næringsstatus for ejendommen. Spørger ejede endvidere 64% af H2 I/S, hvoraf de 24% var erhvervet med succession i næringsstatus for ejendommen i interessentskabet.

I den situation var det en forudsætning for succession, at den overdragne andel af Spørgers næringsejendomsvirksomhed (25% af H I/S), i sig selv udgjorde en selvstændig næringsejendomsvirksomhed.

Efter en konkret vurdering var det Skatterådets opfattelse, at Spørgers 25%-andel af H I/S i sig selv udgør en selvstændig næringsejendomsvirksomhed. Ved vurderingen var der lagt vægt på, at de to interessentskaber hver især ejede og drev en større udlejningsejendom beliggende to forskellige steder. Interessentskaberne havde adskilt økonomi og selvstændige regnskaber m.v. Der var endvidere lagt vægt på, at interessentskaberne ikke havde samme ejerforhold, om end der var vist sammenfald.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 25 procent af H I/S til sin bror, med skattemæssige succession i fortjeneste vedrørende næringsejendommen, jf. kildeskattelovens § 33 C.

Spørger havde i 2025 overdraget sin ideelle ejerandel på 15 procent i H I/S til sin bror, med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C i avance og genvundne afskrivninger på interessentskabets udlejningsejendom. De øvrige ejerandele var på overdragelsestidspunktet ejet af Spørgers to søskende.

Spørger havde erhvervet ejerandelen på 15 procent i 1998, uden for næring, idet Spørger ikke havde drevet næringsvirksomhed med fast ejendom.

Fortjeneste ved afståelse af ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, idet der ikke forelå næring. Da ejendommen samtidig var udlejet, kunne den kun overdrages med succession, såfremt der var tale om aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

De tre søskende havde truffet alle de centrale beslutninger i ejendomsvirksomheden, herunder

• at finde nye lejere, samt at forhandle og indgå lejekontrakter
• beslutninger i relation til ombygningsarbejder,
• beslutninger i relation til vedligeholdelse
• beslutninger vedrørende finansiering

Det var samtidigt oplyst, at ejendommens eksterne administrator ikke havde deltaget i disse beslutninger, men alene havde varetaget administrative opgaver. Administrationsselskabet havde dog udfærdiget enkelte lejekontrakter, men efter udførlig instruks fra ejerne. Administrationsselskabet havde endvidere indgået lejeaftaler vedrørende P-pladser, hvor der forelå standardkontrakter, men administrationsselskabet havde ikke truffet nogen selvstændige beslutninger i den forbindelse.

På den baggrund var det Skatterådets vurdering, at der var tale om aktiv udlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Spørger havde sammen med sine to søskende ejet hele ejendommen siden 2020. Betingelsen for succession, om at ejendommen havde været ejet i mindst 1 år før overdragelsen, og i hele denne periode havde været aktivt udlejet, var dermed også opfyldt.

På den baggrund bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage sin ideelle andel på 15 procent af H I/S til sin bror, med skattemæssig succession i fortjenester vedrørende den nævnte ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C.

Spørger ønskede at få bekræftet, at arbejdsløn, der vedrørte service, reparation og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg i private boliger, var omfattet af fradraget for serviceydelser eller grøn istandsættelse (grønt håndværkerfradrag) efter ligningslovens § 8 V.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var fradragsret for arbejdsløn, der vedrørte service og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg i private boliger, da ydelserne ikke kunne anses som almindelig dagligdags rengøring, der var omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1, pkt. A, til ligningsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at et blødgøringsanlæg kunne anses for en hård hvidevare, og reparation heraf var derfor ikke omfattet af "Reparation af hårde hvidevarer" i bilag 1, pkt. A, til ligningsloven.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at udgifter til arbejdsløn for service, reparation og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg, var fradragsberettiget som grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig efter ligningslovens § 8 V, da disse ydelser ikke fremgik af bilag 1, pkt. B, til ligningslovens § 8 V om fradrag for udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse (grønt håndværkerfradrag).

Spørger påtænkte at lave forundersøgelser iht. lov om rørført transport af CO2 § 8 a, samt en efterfølgende etablering af et rør efter § 22. I den forbindelse påtænkte Spørger at udbetale en række erstatninger mv. til de jordejere, hvis ejendomme blev berørt af hhv. forundersøgelserne og etableringen.

Skatterådet bekræftede, som ønsket af Spørger, at erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger og afgrødetab var skattepligtige for lodsejerne efter statsskattelovens § 4. Der var nærmere tale om udbetaling af erstatning for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. I det omfang, der var tale om erstatninger, der ikke vedrørte driftstab og heller ikke var til dækning af fradragsberettigede udgifter til genplantning, ville erstatningen dog kunne være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Skatterådet fandt endvidere, at erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. både en forundersøgelse og en etablering af rørledningen måtte anses for afståelsessummer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Da betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, var opfyldt ifm. erstatningerne ifm. selve etableringen af rørledningen, bekræftede Skatterådet, at fortjenester ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader, som nærmere defineret i spørgsmålet, ifm. en etablering af rørledningen, var skattefrie.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. forundersøgelserne var skattefrie efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. Dette skyldes, at bestemmelsen om retten til forundersøgelser i lov om rørført transport af CO2 § 8 a, som erstatningerne knyttede sig til, ikke var en ekspropriationshjemmel. Den gav således ikke adgang til ekspropriation. Betingelserne for skattefrihed var dermed ikke opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne ske afgiftsnedsættelse efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt. ved tinglysning af en påtegning "udvidelse af pant" på et ejerpantebrev i en andelsbolig, hvor adressen samtidig blev ændret.

Det eksisterende ejerpantebrev blev udvidet til også at omfatte en yderligere andelsbolig. Der var således ikke tale om tinglysning af et nyt pant, men derimod en udvidelse af det eksisterende ejerpantebrev.

Skatterådet lagde vægt på, at afgiftsnedsættelse efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt. forudsatte, at der blev tinglyst et nyt pant, og at der samtidig forelå et eksisterende pant i den pågældende ejendom, hvorfra afgiften kunne overføres. Da der skete en pantudvidelse, var betingelserne for afgiftsnedsættelse ikke opfyldt. Der skulle derfor betales fast og variabel tinglysningsafgift.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ved tinglysning af et nyt virksomhedspant alene skulle betales 1.850 kr. i afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5.

Det nye virksomhedspant skulle erstatte et tidligere virksomhedspant med samme aktivtype og samme hovedstol. Til det tidligere virksomhedspant var tinglyst særlige vilkår som ikke ville blive videreført i det nye virksomhedspant og det nye virksomhedspant ikke ville blive underpantsat ved tinglysningen.

Skatterådet lagde vægt på, at det nye virksomhedspant opfyldte de to betingelser, som i følge forarbejderne og landsskatteretsafgørelsen SKM2019.600.LSR var afgørende for, at der var tale om et tilsvarende virksomhedspant, nemlig at pantet havde samme hovedstol og omfattede samme aktivtyper som det tidligere tinglyste pant. Det var i øvrigt uden betydning for afgiftsberegningen, om pantet blev underpantsat ved tinglysningen.

Spørgerne, der drev en tandlægeklinik, ønskede at foretage en flytning til Grønland. De ville efterfølgende nogle år arbejde som ansatte tandlæger på Grønland, for herefter at gå på pension i Grønland.

Spørgerne ønskede at ansætte en tandlæge, der kunne drive klinikken i mindst 6 måneder for at oparbejde et kendskab til klinikforholdende, for efterfølgende at købe tandlægeklinikken.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgerne ikke skulle betalte exitskat af værdien af tandklinikken ved fraflytningen. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at avancen ved salget af klinikken var skattepligtigt, hvis salget skete mere end 6 måneder efter de havde fået ansættelse i Grønland, hvorefter de ville være fuldt skattepligtige til Grønland. Slutteligt kunne Skatterådet bekræfte, at udbetaling af pensioner fra Danmark ville blive beskattet i Danmark, uanset om Spørgerne ellers var fuldt skattepligtige til Grønland.

Spørger boede i Sverige, og var fra 2025 fastansat ved en dansk virksomhed.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at Spørger ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2025 efter kildeskattelovens § 1, da Spørger havde opholdt sig på skiftende hoteller, og opholdet blev afbrudt ugentligt ved hjemrejse til Sverige.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger i 2026 blev fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, når han lejede en bolig tidsubegrænset her og løbende udførte arbejde i Danmark.

Skatterådet fandt dog, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Sverige efter artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da han sædvanligvis opholdt sig væsentligt mere i Sverige end i Danmark. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret med et "ja".

Endelig bekræftede Skatterådet i spørgsmål 4, at Danmark, efter artikel 1 i grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige (Øresundsaftalen), havde beskatningsretten til hele lønindkomsten fra den danske virksomhed.

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at Spørger ikke skulle beskattes - eller betale gaveafgift - af gaver, der var ydet af hendes far og/eller stedmor - evt. selv om disse måtte være overgået til trusten - så længe længstlevende var i live på grundlag af dansk ret, herunder den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA om arv og gaver mv.

Da Spørgers far og stedmor så længe de levede var trustees, og de begge kunne vælge at ophæve og ændre i trustvedtægten, og da de begge fik afkast fra trusten, ansås de begge for fortsat at have rådighed over trustkapitalen, og trusten kunne derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men som transparent i forhold til begge. Så længe mindst en af dem levede, ville udgangspunktet være, at der skulle betales gaveafgift, når Spørger modtog midler fra trusten, da midlerne ansås for en gave ydet direkte fra en af dem.

Spørger, som gavemodtager, ansås for at være bosat i Danmark, og Spørgers far og stedmor, som gavegivere, ansås for at være bosat i USA i henhold til artikel 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om arv og gaver mv (BKI nr. 130 af 15/12 1986 - Overenskomsten).

Gaveoverdragelsen omfattede aktiver, der var omfattet af Overenskomstens artikel 8 om "anden formue". Herefter var beskatningsretten kun tillagt den stat, hvori gavegiverne var bosat, og det var således kun USA, der kunne beskatte gaveoverdragelsen fra gavegiverne / den transparente trust.

Skatterådet kunne derfor bekræfte spørgsmål 1.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at udbetaling fra trusten til Spørger ikke var skattepligtig indkomst, men (afgiftsfri) arv, når stifterne afgik ved døden.

Da det var Skifteretten, der skulle beregne boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Spørgsmålet 2 afvistes derfor.

I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at Spørger først var skattepligtig af afkast fra Spørgers andel i trustens formue fra det tidspunkt, hvor længstlevende af de to stiftere af trusten døde (idet formuen i trusten måtte anses for at være båndlagt kapital med udlagte kapitalejere).

Henset til at midlerne i trusten, efter at den længstlevende af de to stiftere døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og Spørgers to halvbrødre, idet der dog først skulle udredes bestemt fastsatte beløb til bl.a. børnebørn, var det på det tidspunkt, hvor den længstlevende af de to stiftere døde, sikkert hvem der skulle have penge fra trusten, og der ville derfor være tale om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere, hvor Spørger skulle beskattes af en tredjedel af trustens indtægter, det vil sige af både løbende indtægter og eventuelle gevinster ved salg af aktiverne, idet der dog skulle tages højde for, at der efter trustvedtægten skulle uddeles fastsatte beløb til bl.a. børnebørn af stifterne.

Spørger skulle ikke indkomstbeskattes af de modtagne båndlagte aktiver, men skulle først beskattes af gevinst og tab samt løbende afkast af aktiverne fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital.

Spørgsmålet 3 kunne bekræftes.

Spørger var et af de modtagende selskaber i en skattefri omstrukturering (skattefrie spaltninger) med tilladelse fra Skattestyrelsen. Spørger påtænkte efter den skattefrie omstrukturering, som indskydende selskab, fusioneret skattefrit med et udenlandsk selskab. Den påtænkte skattefrie fusion samt to andre transaktioner beskrevet i anmodningen om bindende svar blev anmeldt til Skattestyrelsen, der traf afgørelse om, at de ikke havde betydning for den tilladte omstrukturering. Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på den påtænkte skattefrie fusion, idet den påtænkte fusion konkret fandt tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelig, hvor der ved fusionen blev overført forretningsmæssig aktivitet til den modtagende koncern.

DK BidCo ApS (Spørger) var et dansk selskab, der ejede en ejendom i Danmark. Spørger var ejet af selskabet “X-RAIF", der var hjemmehørende i Luxembourg. Spørger ønskede klarhed over, om X-RAIF vil være fritaget for begrænset dansk skattepligt i relation til fremtidige udbytteudlodninger og rentebetalinger fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d.

Skatterådet bekræftede, at X-RAIF kunne anses for retmæssig ejer af udbytter og renter fra Spørger, og at selskabet derfor ikke var begrænset skattepligtig heraf. Der blev lagt vægt på at midler fra Spørger ikke var forudbestemt til at strømme gennem det luxembourgske selskab til de bagvedliggende investorer, men at beslutning herom blev truffet af uafhængige investeringsforvaltere. Der blev desuden lagt vægt på, at de bagvedliggende investorer var uden bestemmende indflydelse, og at der var tale om nordiske institutionelle og offentlige/statslige investorer som ville være berettiget til dansk udbytteskattefritagelse ved direkte ejerskab i Spørger.

Spørger påtænker at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vinder udbuddet, vil Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter vil hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønsker Spørger etablere en selskabsstruktur, der vil omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af rengøringsydelser til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kan flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet har herved tillagt det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter rengøringsydelserne faktureres gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke er udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der er derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene har kunnet tilvejebringes som følge af, at det er aftalt mellem parter, der har sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner ses endvidere at være, at Spørger opnår en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke er berettiget til.

Spørger påtænker at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vinder udbuddet, vil Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter vil hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønsker Spørger etablere en selskabsstruktur, der vil omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af reservedele til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kan flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet har herved tillagt det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter reservedelene faktureres gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke er udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der er derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene har kunnet tilvejebringes som følge af, at det er aftalt mellem parter, der har sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner ses endvidere at være, at Spørger opnår en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke er berettiget til.

Spørgeren havde indgået en betinget aftale om salg af jord til Energinet, hvor der skulle ske etablering af en 400 kV-station (højspændingsstation med tilhørende bygninger, tekniske anlæg og installationer) i forbindelse med Energiø Bornholm.

Udover købesummen skulle Energinet betale erstatning for ejendomsformindskelse, defigurering, driftsforstyrrelser mv.

Spørger gjorde gældende, at der var skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, uanset at jorden blev solgt som led i en frivillig aftale med Energinet. Samt at dette også gjaldt ift. erstatningerne for ejendomsformindskelse, defigurering, driftsforstyrrelser mv.

Der var hjemmel til ekspropriation i elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde udtalt, at hvis Energinet i forbindelse med projektet senere måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale, ville styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27. Der var indgået politiske aftaler om etableringen af energiøen. Der var også givet tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, til etableringen af projektet og der var lavet landsplandirektiv, der lovliggjorde anvendelsen. Den pågældende aftale fandtes endvidere at være sådan betinget, at den ikke kunne anses for endelig.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at en afståelse ville være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, uanset at jorden blev solgt som led i en frivillig aftale med Energinet. Det gjaldt dog ikke ift. erstatningen for gener og driftsforstyrrelser, der ville pågå under projektets opførelse, idet denne del af erstatningen ikke vedrørte fast ejendom.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers undervisning i erhvervsrelevant dansk rettet mod borgere fra Y1-land bosiddende i Danmark, der skulle arbejde eller arbejder enten inden for landbruget eller i rengøringsbranchen, var momsfritaget som faglig uddannelse.

Det var Skatterådets vurdering, at undervisningen kunne anses for hovedsageligt at have et erhvervsmæssigt sigte og hovedsageligt ville blive anvendt i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter i deltagernes nuværende eller fremtidige erhverv.

Skatterådet lagde vægt på, at deltagerne undervises i fagtermer og i korrekt forståelse af sikkerhedsprocedurer, arbejdsinstrukser og faglige tekster som fx brugsanvisninger, der er relevante for beskæftigelse inden for henholdsvis landbruget og rengøringsbranchen.